Konkurrencebetingelser

Her kan du læse vores generelle konkurrencebetingelser.

 

Vilkår og deltagelse

Midsona Danmark, herunder Earth Control, er ansvarlig for konkurrencer på www.earthcontrol.dk samt konkurrencer på Earth Controls officielle profiler på Facebook og Instagram. Konkurrencerne administreres af Midsona Danmark.

Konkurrencer er åbne for alle over 18 år bosiddende i Danmark. Ansatte hos Midsona Danmark og dets affilierede selskaber må ikke deltage i konkurrencer.

Det angives altid i konkurrenceopslag, hvordan det er muligt at deltage i konkurrencen.

Når du registrerer dig i konkurrencer på www.earthcontrol.dk og på Earth Controls officielle sider på sociale medier, godkender du din medvirken i den pågældende konkurrence og de gældende vilkår for konkurrencen.

Start- og sluttidspunktet for en konkurrence vil altid være anført i et konkurrenceopslag. Alle indslag skal være modtaget inden datoen for konkurrencens ophør.

 

Udtrækning af vindere

Efter endt konkurrence vil Midsona Danmarks marketingafdeling trække en eller flere tilfældige vindere blandt alle deltagere, alt efter hvor mange præmier, der udloddes.

Den eller de heldige vindere vil blive kontaktet direkte via Instagram, Facebook eller e-mail, alt efter hvilket medie, konkurrencen har taget sted på. Når du deltager i konkurrencer på enten Facebok eller Instagram, så accepterer du samtidig, at du må kontaktes igennem disse medier, såfremt dette er nødvendigt i forbindelse med din deltagelse, samt at din navn må offentliggøres på dette medie i forbindelse med annoncering af den eller de heldige vindere.

Hvis Midsona Danmark ikke modtager svar fra en vinder indenfor 14 dage efter, at vedkommende er blevet underrettet, har Midsona Danmark ret til at trække en ny vinder.

 

Præmier

Præmier vil altid være beskrevet i konkurrenceopslaget. Det gør sig gældende både ift. type, antal og værdi. Præmiers værdi er altid angivet i danske kroner/DKK.

Præmier i form af produkter, for eksempel fødevarer eller opskriftsbøger, kan risikere at blive udsolgt, inden en konkurrence afsluttes. Hvis dette er tilfældet, vil det pågældende produkt blive erstattet af et lignende produkt af samme værdi eller mere. Præmier i form af produkter, for eksempel fødevarer eller opskriftsbøger, sendes til vinderens oplyste adresse, medmindre andet angives i konkurrencen. Eventuelle fragtomkostninger betales af Midsona Danmark, medmindre der tilkommer ekstra fragtomkostninger, som forårsages af modtageren, for eksempel i tilfælde af uafhentede pakker eller lignende. Præmier, som ikke afhentes og sendes tilbage til Midsona Danmark, sendes ikke igen.

Præmier i form af rabatkoder, gavekort eller lignende sendes som regel digitalt medmindre andet angives i den pågældende konkurrence.

Vindere i konkurrencer udses af repræsentanter fra Midsona Danmark. Vindere findes som regel ved tilfældig lodtrækning, medmindre andet er angivet i konkurrencen.

Præmier er personlige. Præmier kan ikke byttes, indløses til kontanter eller overdrages til andre. I hver konkurrence kan deltagere vinde én præmie, uanset hvor mange gange der deltages i den pågældende konkurrence.

 

Personlige oplysninger

Når du deltager i en konkurrence, giver du samtykke til, at de indtastede oplysninger registreres og opbevares af Midsona Danmark. De oplysninger, som afgives i forbindelse med en konkurrence, vil kun blive brugt i forbindelse hermed.

Midsona Danmark er forpligtet til at beskytte alle konkurrencedeltageres privatliv. Alle data, der overdrages ved tilmelding, opbevares under sikre forhold. Data opbevares i en tidsperiode med saglig grund, og du kan enhver tid kontakte Midsona Danmark for at få slettet oplysninger registreret om dig.

Kontaktoplysninger til Midsona Danmark/Earth Control finder du her.

Læs om, hvordan vi behandler personlige oplysninger her. Læs også væres privatlivspolitik her.

Disse vilkår og betingelser vil kunne ændre sig til enhver tid.