Grønkålssalat med bagt græskar & hasselnødder

Salat
20 min
Serveringer: 4
Af

Ingredienser

½ hokkaidogræskar, gerne økologisk
2 fed hvidløg
3 spsk olivenolie
salt og peber
75 g grønkål
50 g hasselnøddekerner
50 g tranebær

Dressing

2 spsk olivenolie
1 tsk honning
1 tsk grov sennep
saft fra ½ citron
salt og peber

Fremgangsmåde

Halver græskaret og fjern alle kernerne.
Skær det i tynde skiver på ca. ½ centimeters tykkelse.
Riv eller pres hvidløgsfeddene og rør dem i olivenolien sammen med salt og peber.
Vend græskarskiverne med hvidløgsolien og fordel dem på en bageplade med bagepapir.
Bag dem i ovnen ved 200 grader varmluft i 25-30 minutter.
Rengør grønkålen og fjern midterstokken.
Snit den helt fint og kom den i en skål.
Pisk ingredienserne til dressingen sammen og smag den til.
Hæld dressingen over grønkålen og masser den let.
Fordel grønkålen på et stort fad og fordel de bagte græskarskiver oven på grønkålen og drys til sidst med grofthakkede hasselnødder og tranebær.
Hvis du vil pifte salaten yderlige op, kan du tilsætte feta til salaten.

Lignende produkter

Lignende opskrifter