Rødkålssalat

45 min
Serveringer: 4
Perfekt kålsalat til vintersæsonen. Denne rødkålssalat gør sig godt som et mere frisk alternativ til den klassiske rødkål f.eks. til julefrokosten eller juleaften. Men den sprøde og lækre rødkålssalat passer godt til hele kålsæsonen.
Af

Ingredienser

200 g rødkål
250 g rødbeder
1 stk granatæble, kerner herfra

Topping - honning mandler

3 spsk honning
3 spsk Earth Control mandler

Dressing

3 spsk olivenolie
1 spsk balsamicoeddike
Salt/peber

Fremgangsmåde

Fjern de yderste kedelige blade på rødkålen og snit den meget fint – brug evt. et mandolinjern.
Skræl rødbederne og skær dem ud i små tern.
Bland rødkål, rødbeder og granatæblekerner sammen i en skål.
Varm en pande godt op og tilsæt honning og mandler.
Vend det rundt i et par minutter, til honningen begynder at simre og blive gylden.
Fordel mandler og honning på et stykke bagepapir og lad det køle helt af, så mandlerne bliver sprøde.
Rør ingredienserne til dressingen sammen og smag til.
Vend dressingen godt rundt i salaten og drys med grofthakkede honning-mandler inden servering.
God til f.eks. flæskesteg eller koteletter.

Lignende produkter

Lignende opskrifter