Pasta med sød kartoffel og cashewnødder

30 min
Serveringer: 2
Denne pasta med sød kartoffel og cashewnødder er helt perfekt til sommeren lune grillmåltider og velegnet til hele familien.
Af

Ingredienser

250 g båndpasta
150 g søde kartofler
1 dl madlavningsfløde
1 spsk rød pesto
Saft fra 1/2 lime eller citron
Salt og peber

Serveres med

1 pose Earth Control cashewnødder
1 håndfuld persille
1 tsk limesaft
1 drys sesamfrø

Fremgangsmåde

Tænd ovnen på 180 grader.
Vask den søde kartoffel og skær den over på den lange side.
Til denne opskrift behøves kun 1/2 sød kartoffel (svarende til cirka 150 g).
Prik hul inde i kartoflen, læg den på en bageplade og bag i en forvarmet ovn i cirka 20 minutter til den er blød (mærk til med en gaffel).
Når kartoflen er færdig skrabes indeholdet ud og blandes i en mixer sammen med madlavningsfløde, rød pesto, salt, peber og limesaft.
Brug her en lille foodprocesser, minihakker eller blender.
Mix ingredienserne til du har en cremet og ensfarvet creme.
Kog båndpasta i 2-3 minutter (pastaen skal endelig ikke koges for længe).
Hæld vandet fra pastaen og hæld den lune creme op i pastagryden.
Bland det hele forsigtigt rundt.
Hak cashewnødder groft og drys ovenpå retten sammen med lidt limesaft, frisk persille og sesamfrø.

Lignende opskrifter